Romantikken 1790-1850

 

Begrebet romantikken er en betegnelse for en litteraturhistorisk periode, der strækker sig fra cirka 1800 til hen over midten af 1800-tallet. De litterære værker i denne periode har en række fællestræk. De er alle gennemsyret af en livsforståelse, der bygger på den filosofiske retning idealisme, der har sit udspring i Tyskland i slutningen af 1700-tallet. Som en reaktion på oplysningstidens fokus på fornuft og logik dyrker de romantiske værker de store følelser, kærligheden, fantasien, længslen, intuitionen, musikken, kunsten – alle som en vej til at finde ind til en dybere og højere mening med tilværelsen. Ofte søger forfatterne ud i naturen for at søge inspiration – og for at opleve tilværelsens store mysterium. I den romantiske litteratur ses det derfor ofte, at fortælleren spejler sine tanker og følelser i naturen. Forfatterne har i denne periode en opfattelse af sig selv som særligt indviede personer, 'romantiske genier', hvis højeste mål er at viderebringe deres indsigt om verden til andre mennesker.