De forskellige ismer under Det moderne gennembrud

 

                               

 

 

 

                                          Naturalisme

Naturalisme er udledt af det franske ord ”naturaliste” der betyder naturforsker. I litterær sammenhæng er naturalisme i 1870-90 en retning, der fokuserer på den objektive virkelighed. I forlængelse af tidens interesse for naturvidenskaberne fokuserer den litterærnaturalisme især på arv, miljø og drift som de faktorer, der skaber menneskets vilkår. Ved at beskrive disse vilkår kan man forstå mennesket. I naturalismens første fase sporer man en vis optimisme på menneskets vegne, idet vilkårene for menneskets liv kan forandres via indsigt og oplysning og dermed forbedres. I den senere naturalisme spores en mere udpræget udviklingspessimisme. Naturalisme i norden er repræsenteret af forskellige kunstner og forfattere, som Amalie Skram, Henrik Ibsen og J. P Jacobsen.

 

 

                                  

 

 

 

 

                                            Symbolisme

Symbolismen er en rektion imod naturalismens virkelighedsnære realisme og i stedet en interesse for det indre og sjælelige. Den ydre oplevelse er ikke i sig selv men i motivet, man fokusere på kunstnerens subjektive og derfor følsomme oplevelse. Symbolismen består i, at kunstneren fortolker den ydre virkelighed som udtryk for en indre stemning. Symbolismen siges herhjemme som en samlet kunstopfattelse, men retningen præger hele Europas kunstliv i slutningen af 1800-tallet.

 

 

                                 

 

 

                                    Impressionisme

Impressionisme er en kunstretning inden for malerkunsten som især var fremme fra ca. 1870 til 1890. Ordet stammer fra det franske ord: impression som betyder indtryk. Man forsøgte at lave en gengivelse af det flygtige øjeblik med det øjeblikkelige indtryk af lys, luft, vejrforhold, som ofte blev malet i lidt kølige farver med motiver fra hverdagen og almindelige dagligdag. Impressionister var også realister og malede motiver, som de fandt på deres vej i byen og på landet. Deres malerier var altså ikke opsat, men derimod et hurtigt stilbillede. Dette kan også ses i penselstrøgene som ofte er synlige og grove. Det var altså ikke så meget det afbilledede objekt, men derimod hele det visuelle indtryk af farver og lys, som inspirerede malerne.

 

 

                               

 

 

 

                                     

                                  Ekspressionisme

Ekspressionisme står i modsætning til impressionismen, idet motivet tolkes subjektivt gennem kunstnerens indre ekspressionismen råber sit udtryk ud med voldsomt markerede farver og kraftige penselstrøg. Tilgangen til motiverne er dobbelt. Der er mennesker frit kan udfolde sig, dels fascineres og skræmmes de af storbyens moderne livsform. Billederne kan fremstå som naive og barnligt drømmende, eller de kan forholde sig kritisk.  

 

                                             

 

 

 

 

                                              Kubisme

Kubismen er en kunstnerisk avantgardebevægelse, der opstod ca. 1907. Kunstnerne reducerede motivet til geometriske former. En Kubus er en rumfigur eller en terning, der udgør det grundlæggende princip i kubismen. Firkanter, ellipser, koniske keglefigur og cylindre benyttes til at bygge billedet op med. Forklaringen med kubismen er at kunstneren vil ind i ”væsnet” ikke som det ser ud med øjet, men som vi med vores viden ved, det ser ud.